Servicevilkår
Handelsbetingelser
Lov om pakkerejser:
Alle rejsearrangementer er underlagt Lov om pakkerejser (lov nr. 1666 af 26. december 2017), der
bl.a. har til formål at sikre udstrakt forbrugerbeskyttelse. Jagtrejser Uden Grænser skal kunne
dokumentere, at vi ved bestilling af en rejse og før depositum er betalt af kunden, har gjort kunden
opmærksom på alle relevante forhold omkring rejsen, herunder omkostninger, betingelser for
ændringer m.m. Jagtrejser Uden Grænser henviser i denne forbindelse til vores hjemmeside samt
vores særskilte produktansvarsforsikring. Vi er desuden medlem af Rejsegarantifonden (RGF3707).
Booking & betaling:
Ved bestilling af rejsen forfalder 50% af rejsens pris som depositum.
• Ved afbestilling senest 4 uger før afrejse returneres 50% af det betalte beløb.
• Ved afbestilling mindre end 4 uger før afrejse er det fulde beløb forfaldent.
• Eventuelle udgifter til ekstra nedlagt vildt faktureres efter endt rejse.
• Vi anbefaler, at man tegner en afbestillingsforsikring.
Fortrydelsesret:
For køb af pakkerejser gælder der ingen fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2,
nr. 1 samt § 7 stk. 2 nr. 5, der undtager personbefordring fra lovens anvendelsesområde.
Afbestilling:
Rejsearrangørens underleverandør kræver et depositum ved booking, det vil derfor ikke være
muligt at tilbagebetale det indbetalte depositum ved en evt. afbestilling.
Ved afbestilling 4 uger før rejsens påbegyndelse eller tidligere returneres 50% af det betalte
beløb.
Afbestilles der senere end de 4 uger, vil hele rejsens pris være forfaldet.
Vi anbefaler dog, at man tegner en afbestillingsforsikring, som I kan læse mere om længere
nede.
Afbrydelse af rejsen:
Såfremt kunden ikke ønsker at gennemføre rejsen som booket, gives der ingen refundering for
manglende ydelser.
Overdragelse af rejsen:
Den rejsende kan overdrage rejsen til en anden mod et gebyr på 1.000 kr., forudsat at:
• Arrangøren informeres senest 21 dage før afrejse.
• Modtageren opfylder alle betingelser for rejsen (pas, visa, vaccinationer m.m.).
• Flybilletter og andre rejseydelser kan overføres iht. leverandørens regler.
• Hvis rejsen indeholder ikke-refunderbare rejseydelser, vil disse ikke kunne overdrages.
• Personen, der overtager rejsen, hæfter solidarisk for eventuelle udestående beløb.
MOMS
Jævnfør Momsbekendtgørelsens § 126 må fakturaen ikke indeholde et momsbeløb eller en
angivelse, hvoraf momsbeløbet kan udregnes. Derfor vil fakturaen angive, at særordningen for
rejsebureauer (TOMS) er anvendt.
Pas, visum og våbenpapirer
Den rejsende er ansvarlig for:
• Gyldigt pas (dækkende rejseperioden).
• Europæisk våbenpas, hvis nødvendigt.
• Visa og vaccinationsbevis, hvis påkrævet.
• I Polen kræves voucher, som vi leverer.
• Rejser uden for EU kræver ikke EU-våbenpas, medmindre der er ophold i et EU-land
undervejs.
Ansvar:
Jagtrejser Uden Grænser optræder som agent for jagtrevirer, hoteller og transportselskaber, men er
iht. Pakkerejselovens § 22 ansvarlig for rejsens gennemførelse.
Vi kan dog ikke holdes ansvarlige for:
• Forsinkelser eller ændringer forårsaget af underleverandører.
• Force majeure-forhold (ekstremt vejr, krig, naturkatastrofer m.m.).
• Jagtudbytte påvirket af vejrforhold eller vildtbestand.
Rejsegarantifonden:
Jagtrejser Uden Grænser har et lovligt registreret dansk CVR.nr. og er medlem af Rejsegarantifonden
med følgende registreringsnummer RGF3707
Alkohol:
Arrangøren fralægger sig ethvert ansvar for spirituspåvirkede kunder. I Polen er der 0-tolerance for
alkohol i forbindelse med jagt og transport af våben.
Jagtguiden i Polen har pligt til at bortvise en alkoholpåvirket jæger. Bemærk lovgivningen gælder
også for transport til og fra Polen.
Flyrejse og fremmøde:
• De fleste flybilletter inkluderer 20 kg bagage, men dette varierer.
• Gebyrer for transport af våben/buer er ikke inkluderet i billetprisen.
• Flybilletter kan ikke ændres eller annulleres efter udstedelse.
• Kunden er ansvarlig for at oplyse korrekt navn ved booking.
• Det er kundens ansvar at holde sig opdateret om eventuelle flyændringer.
Kørsel:
• Transport på destinationen er kun inkluderet, hvis dette tydeligt fremgår af
rejsedokumenterne.
• Kørsel i egen bil eller lejet bil er på eget ansvar.
Forsikring:
• Vi samarbejder med Europæiske Rejseforsikring. Forsikringer kan bestilles her
https://www.europaeiske.dk/agents/3502543/
• Afbestillingsforsikring og udstyrs-/ansvarsforsikring kan tegnes på vores hjemmeside.
Trofætransport & indførsel:
• Kunden er ansvarlig for hjemtransport af trofæer.
• Ved jagtrejser til Afrika kan transport og forsikring tilkøbes.
• Visse dyr kræver importtilladelse fra myndighederne. Det er kundes ansvar at fremskaffe
denne tilladelse.
Generelle forbehold:
• Kunden skal læse de generelle informationer for det enkelte rejsemål.
• Anskydning vurderes af guiden og kan tælle som nedlagt vildt.
• Ved dobbeltbookinger eller sygdom tilbydes et alternativt revir.
Reklamation/mangler:
• Kunden skal straks reklamere over mangler til rejsearrangøren via mail eller telefon
(info@jagtrejserudengrænser.dk eller 31356028).
• Hvis fejlen kan løses på stedet, skal kunden samarbejde med vores lokale partner.
• Undlades reklamation, bortfalder retten til erstatning iht. Pakkerejselovens § 26.