Info
Jagtrejser Uden Grænser
Mit navn er Jonas Frisk, og jeg er indehaver af Jagtrejser
Uden Grænser. Min passion for jagt begyndte allerede i barndommen, da jeg
som treårig kom med min far på andejagt for første gang. Siden da har jagten
været en naturlig og bærende del af mit liv.
Min erfaring spænder bredt og tæller blandt andet en
udlandspraktik i Skotland, en uddannelse som skov- og naturtekniker med
speciale i vildt- og biotoppleje, samt et jagttegn, som jeg gennem 22 år har
anvendt aktivt i både Danmark og i udlandet.
Disse erfaringer danner fundamentet for Jagtrejser Uden Grænser. Vi bruger vores faglige viden og praktiske indsigt til at forventningsafstemme i detaljer og sikre, at netop din jagtrejse lever op til dine ønsker og ambitioner.
Hos Jagtrejser Uden Grænser lægger vi stor vægt på tryghed og gennemsigtighed – der er ingen skjulte omkostninger, og alle priser oplyses klart og tydeligt. Samtidig matcher vi de fleste priser inden for danske jagtbureauer, så du får den bedst mulige jagtoplevelse til den rette pris.
Vores mål er at skabe jagtoplevelser, der ikke blot indfrier dine forventninger, men overgår dem.
Tryghed
Tryghed for kunden er noget, vi sætter i højsædet. Booker man sin jagtrejse gennem os, er man sikret imod evt. konkurs, da vi er medlem af Rejsegarantifonden.
Derudover har vi et samarbejde med Europæisk Rejseforsikring, hvor du direkte kan tegne dig en rejseforsikring, afbestillingsforsikring eller en forsikring på teknisk udstyr. Dette er noget, der afregnes direkte med Europæisk Rejseforsikring. Det kan gøres under fanen "Rejse- og afbestillingsforsikring".